Til husstanden*,
Jeg er en velsoigneret mand på 33, der søger en sød kæreste, eller evt. bare en kæreste. Alder og udseende har nærmest ingen betydning, så længe du jævnligt forveksles med Natalie Portman.
Sådan her ville være godt.
Om mig selv:
Jeg kan godt lide ting, der er rare, og mennesker, der er flinke. Mindre entusiastisk er jeg omkring ting og mennesker, der er ubehagelige.
Som eksempler på ting, der er rare, kan nævnes "Det Lille Hus På Prærien", rent sengetøj, varme måltider, tøj, der fremhæver mine gode sider, og folk, der har klare forventninger til min adfærd (i det omfang, jeg kan leve op til dem. Ellers hører de til i den næste kategori).
Ting, jeg har sværere ved, er afrikanske diktaturer, botulisme, og tv-serier, der snobber opad. Her tænker jeg på f.eks. "Mad Men", "According to Jim" og "Regionale Nyheder".
En anden dealbreaker er Holocaustbenægtere eller -bekræftere. I det hele taget: hvis du har stærke holdninger til Holocaust, gætter jeg på, vi ikke er et godt match.
Så meget er der heller ikke at sige om dét.
Jeg er fri af tidligere forhold, for så vidt som jeg nærmest ikke har nogen omgangskreds og kun ser min familie under ordnede forhold og tæt opsyn. Mine tidligere kærester har alle det til fælles, at de ikke ved, at vi har været kærester, så der skulle ikke være noget dér.
Dog har jeg, efter kraftige henstillinger fra en serie af velmenende offentligt beskikkede kontaktpersoner, besluttet mig for at forsøge at skaffe en kæreste, som er bevidst om arrangementets natur.
Jeg nævnte, at jeg er soigneret, og der vil jeg gerne uddybe, at jeg er endog MEGET soigneret. Dette ser jeg som et plus, men i ærlighedens navn skal jeg sige, at det medfører nogle helt bestemte procedurer i min hverdag, som på andre kan virke tidskrævende og grænseoverskridende. Det er derfor imperativt, at du, som min kommende bevidste kæreste, er rummelig og ikke har for travlt i hverdagen. Min soignering af både mig selv, min bopæl og andre omgivelser kræver stor omhu.
Stor, stor omhu.
Af grunde, som jeg ikke har mulighed for at uddybe i disse korte linjer, vil alle møder i første omgang** skulle finde sted i offentlige etablissementer, og jeg vil være nødsaget til at medbringe en bisidder. Jeg vil dog formentlig kunne forhandle en situation frem, hvor bisidderen ikke sidder ved vores bord (jeg forestiller mig, at der vil være borde). Hvis vi timer det rigtigt, vil bisidderen måske kunne være Nancy, som, foruden stærk socialpædagogisk kompetence og en sikker hånd med en strømpistol, spiller en gedigen mundharpe, hvilket kan medvirke til at sætte stemningen for vores møde. (Jeg forestiller mig, der vil være stemning.)
Hvis ovenstående fanger din interesse, er du mere end velkommen til at skrive til mig. Billedsvar vil blive behandlet først, men forvent ikke at få billederne tilbage, da jeg skal bruge dem til noget.
Med venlig hilsen og håb om bevidst kontakt,
Sune Sørensen.
* Jeg var meget i tvivl om dette, men "til rette vedkommende" virkede så klinisk, og "husstand" lyder rigtig hyggeligt. Lidt som "hjemmets lune Arne", en fyr jeg i hvert fald godt gad hænge ud med. Han kan garanteret en masse historier.
**Indtil der foreligger noget dokumentation for din samtykke på skrift.
Det med Holocaust er altså ret fordomsfuldt, at du bare ved det...
SvarSlet