Søges: Min Anden Kone (af fire)

Jeg har gennem de seneste uger udtænkt en sindrig plan for mit fremadrettede kærlighedsliv, og ønsker hermed at annoncere, at jeg er på udkig efter min anden kone i en serie af, såvidt jeg kan regne ud, fire, højst fem.

Første Kone

Disclaimer: Min første kone var teknisk set ikke nogen kone overhovedet, men ni års samliv og en ret offentlig og pinagtigt udtrukket ringforlovelse, samt et følelsesmæssigt forkrøblende skilsmisseforløb, inklusive bodeling der strakte sig over halvandet år, synes jeg kvalificerer til honorær kone-status.

Af og med min første tekniske kone lærte jeg en serie af uvurderlige lektier, herunder, i uddrag:

- At eksistere i til tider konfliktprægede svigerrelationer, dagligt omtalt som The War On Terror.

- At inddele sit fødeindtag i de retter, man altid kan spise, og dem, der må gemmes til man er alene hjemme, og som derfor indtager nærmytisk særstatus. (I mit tilfælde Boller i Karry, som jeg logisk set burde lave hele tiden i mit singleliv, men som ifølge markedskræfternes regler ikke længere har samme tiltrækningskraft.)

- At indrette sit hjem, ikke efter faktiske æstetiske præferencer, men efter laveste fælles tolerancetærskel. Dette er, mistænker jeg, 88% af IKEA-katalogets berettigelse.

- At have frygtelige, tænderskærende, i et større perspektiv betydningsløse, konflikter og langsomt, år efter år, opbygge procedurer og exit strategies fra omtalte konflikter. Til et punkt hvor man kan forebygge føromtalte konflikter med blikke og smil.

- At uventet eskalere selvsamme konflikter, hvis føromtalte blikke og smil pludselig fremstod nedladende og træls.

- At finde ud af præcis, hvad man ønsker, sit liv skal gå med og, ligeså ofte, hvad det ikke skal gå med. I første kategori: grin og grams. I anden kategori: Sex & The City.

- At indkøbe feminine hygiejneprodukter i Løvbjerg uden at blinke. At indse, at hvad man i tidligere år har set som et potentielt altødelæggende socialt stigma er en organisk/pragmatisk del af et voksenliv.

- At man, selv efter at føle sig fuldstændig knust og ødelagt i månedsvis, kan genfinde det menneske, man i sin tid påskønnede mere end alle andre på kloden, som ven. Skønt man svor - og indædt mente - at dette aldrig ville ske, al tænkelig velvilje til trods.

Disse talrige lektier, samt myriader af andre, vil komme mig til gode i mit fremadrettede liv og skal tjene som en slags statusopgørelse, fejl jeg formentlig ikke igen vil begå, med mindre jeg alligevel gør, hvad jeg formentlig gør.

"Dø, Zombiesvin."

Anden kone

...vil have som sin primære opgave at forsyne mig med to ordinære børn, et uambitiøst rådhusbryllup og et parcelhus i Hjortshøj i mellemprislejet, som senere, ved vores uundgåelige skilsmisse, vil blive usælgeligt og efterlade os teknisk insolvente og fanget i selvsamme hus.

Vi vil forskanse os i hver sin ende af huset og kun kommunikere gennem passiv-aggressive håndskrevne sedler, undtagen to gange om måneden, når vi falder i gamle fælder og dyrker bittersød hjemmevant sex, efterfulgt af akavede samtaler om praktiske gøremål og hastig, bar-røvet retræte til egen ende af huset. De passiv-aggressive sedler vil kortvarigt ændre karakter til nogle af mere ømhed, men vil så regrediere og bestå af formuleringer som "KUNNE man forestille sig...?" og "...hvis du kan finde TID TIL..."

Min anden kone vil være sød uden at være prangende, til hverdag mere end til stads, være en fremragende mor for mine to intetsigende børn og en solid makker i den daglige, tænderskærende trummerum. Jeg vil elske hende til husbehov, ære hende tilpas, og bestræbe mig på at få hende til at grine et par gange om dagen. Da hun formentlig ikke vil synes, at Helikopteren er særlig skæg, kan dette vise sig at være besværligt.

Min anden kone vil nære et kun delvis begrundet had til min første kone, men lære at håndtere vores sporadiske socialisering med hønserøvslæber og nådesløs sammenligning af fysiske karakteristika, til senere brug. Ingen argumenter i verden om, at min første kone hører fortiden til, vil dæmme op for den syndflod af usikkerhed, min anden kone oplever.

(Jeg vil nære den samme ubegrundede jalousi overfor hendes ex, Mikkel, der løber halvmarathon, holdt meget af hendes fire katte, og i hvert godt gad se Sex & The City.)

Min anden kone vil, nogle år efter skilsmissen, være samarbejdsvillig om ikke decideret energisk omkring vores generiske børns kon/nonformationer, dele efterskoleregninger uden at kny, og bestræbe sig på at tale pænt om mig overfor de af vores fælles venner, der ikke blev delt sammen med boet og gælden fra Hjortshøj. Hun vil være solid og helt i orden og jeg vil hengivent omtale hende som "mine børns mor".

"Har du husket at betale til lejrturen til Bornholm?"

Tredje kone

Min tredje kone vil være en helt anden fysisk type end min anden kone, og have et ganske andet temperament. Hun vil muligvis være af en anden nationalitet, have svært ved at navigere i danske sociale spidsfindigheder og hæve stemmen lidt for meget nede i Føtex, til min fuldstændige skam og pinagtig tyssen til følge. Min tredje kone vil ikke påskønne mine forsøg på at regulære hendes adfærd. Navnlig min tyssen vil ikke bære frugt.

Min tredje kone vil hade mine delebørn med indædt passion og vil, skønt vi begge er steriliseret, dagdrømme i deres nærvær om et fælles "kærlighedsbarn" som primært udmærker sig ved ikke at være et af mine eksisterende børn.

Mine eksisterende børn vil ligeledes hade og afsky min tredje kone. Deres besøg vil blive færre, deres opringninger kortfattede. Mine venner vil med tiden trække sig fra samværet. De holdt meget af min første og anden kone, men min tredje kone er "fucking fra forstanden" som en af mine nære venner vil betro mig over to sjusser for mange på en alt for sjælden bytur.

Min efterfølgende loyalitetskrise vil falde ud til min tredje kones fordel, og de få tilbageværende venner vil til tider undrende spørge, hvorfor jeg ikke ser Brian længere. Jeg vil trække på skuldrene, mumle, skifte emne og senere, ud på natten, melankolsk kigge på billeder på Facebook.

Min tredje kone vil til sidst strække min tålmodighed til bristepunktet og derefter, i sit temperaments vold, hastigt ud på den anden side. Ting vil blive sagt, der aldrig kan tages tilbage, og det hele vil omsider eksplodere i en konflikternes supernova, komplet med knust service og fysiske slagsmål. Skænderierne vil strække sig over pinefulde, søvnløse uger, indebære to voldsomme tandlægeregninger, og vil efterlade mig med stress og blødende mavesår og, når hun endelig flytter, med en fysisk fornemmelse af lettelse, som af tusind metaforer, der falder fra mine skuldre.

"Du skal ikke tysse på mig!!"

Fjerde kone

Min fjerde kone vil, som Guldloks tredje grødskål, være lige tilpas. Hun vil have været en del af mit liv i en fjern fortid, hvor vi næsten var et item, men af forskellige grunde alligevel ikke blev det. Hun vil være begavet, smuk, morsom og kompetent, og ligesom jeg have så meget bagage med sig, at ingen af os orker at bruge kræfter på den. Vores fælles bagatelgrænse vil være skulderhøj, vores tolerance for hinandens idiosynkratier enestående.

Min fjerde kone vil være hende, mine nu voksne børn bagtaler min tredje kone overfor, med sætninger som "Gud ske tak og lov, far fandt dig."

Min fjerde kone vil, indenfor få måneder af vores forhold, genforene mig med Brian.

Min fjerde kone vil bære over med mit sammensparede pis og, når hun af og til får behov for at se Sex & The City, være aldeles ligeglad med, hvad jeg synes om dét. Hun vil smile, når jeg, gigtplaget og træt, forsøger at lave Helikopteren. Det vil ikke være mine grånende kønsdele, der vil fremkalde dette smil, men intentionen.

Min fjerde kone vil give mig de bedste tre år af sit liv og derpå efter kort tids sygdom dø fra mig. Jeg vil modtage et sympatisk opkald fra udlandet fra min første kone. Min anden kone vil komme til begravelsen. Min tredje kone hører jeg ikke fra, til alles lettelse.

Jeg vil leve de næste år med en bestandig følelse af tomhed i sind og sjæl. Billeder af min fjerde kone vil være bandlyst fra mit hjem. Jeg vil blive gammel, sær og ikke så lidt ensom. Mine børns besøg vil være hyppige, men pligtbetonede og vanskelige for alle. Selv mine børnebørn vil vide bedre end at nævne min fjerde kones navn i mit nærvær.

Men det er svært at glemme, når hun er overalt på internettet.

Femte Kone (valgfri)

Min femte kone vil være en venlig dame, jeg eventuelt møder ved et socialt arrangement, mine børn har presset mig til at deltage i, "for at komme lidt ud", skønt jeg klarer mig fint med min espressomaskine og det generiske MMO, jeg har betalt abonnement på siden jeg var i 40'erne.

Skønt min femte (valgfri) kone er 12-15 år yngre end mig, vil hun tilhøre samme pensionerede alderskategori, have ca. de samme kulturelle referencerammer og grine af de morsomheder, der plejede at få de fleste af mine tidligere koner til at le. Dette vil være en befrielse for mig, da jeg slipper for at finde på nye jokes.

Hun vil i store træk være samme kategori af menneske som min anden kone, og jeg vil synke ned i forudsigelighedens favntag med taknemmelighed. Min (valgfri) femte kone og jeg vil få nogle få år sammen, inden jeg til sidst forsvinder i demensens dyb. Jeg vil kalde hende ved hhv. min anden og fjerde kones navn, når hun pusler om mig.

"Susanne? Birgitte, Hanne? Tove, Anne? Molly - Lis?"

Søges

- Min Anden Kone.

...Nej. Hellere Min Fjerde Kone med det samme, hvis det kan bevilges.

Tak.