fredag den 6. april 2012

China Miéville er vred og jeg elsker ham for det.

China Miéville er, som nedenstående billede antyder, en helvedeskarl, hvis lige den litterære verden ikke har set siden St. Ernest Heminway ham selv. 

Foruden rugged good looks og et oevre der spænder over alle aspekter af det fantastiske og unheimliche, har Monsigneur Miéville en Ph.D. i statskundskab, er en af få tilbageværende britiske erklærede socialister, og er fhv. rollespiller med en raging hate-on for alt, der er Tolkien og Harry Potter, som han anser for krypto-aristokratisk litterær hakkelse.

Han er, med andre ord, our kind of people. 

Jeg så ham live til litteraturmesse i London i 2009 og han skuffede ikke, med selvironi, overskud og en sproglig intelligens, man næsten kunne række ud og røre ved (nævnte jeg rugged good looks?) 


Jeg har et lille, men uomtvisteligt mancrush på ham, og nu har han skrevet en politisk, indædt kærlighedserklæring til London. Læs den, eller vi er ikke venner længere. Just sayin'.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar