Joel Robinsons fotografier får mig til at ville grave mig dybt ned i en lænestol, sætte et kaffedrop i armen og forsvinde ind i den uskyldsrene læsefryd, jeg først fik ødelagt af et litteraturstudium, og siden passivt fravalgte til fordel for internettets glæder og/eller elendigheder. Tilpas ironisk, at jeg fucking blogger om lysten til at læse?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar