DR har nu officielt givet op og overladt alle værtstjanser til Felix Smith og Lise Rønne. Det næste logiske træk bliver vel at overlade dem tømmerne til Lille Nørd, hvor de kan udnytte deres bundløse evne til at fake entusiasme om noget, der reelt ikke vækker entusiasme i ret mange over 8 år.
* * *
Hvis Rasmus Seebachs jodlen 2.0 ikke havde hvinet i togskinnerne på alle landets tweens i de sidste to-tre år, ville Tommy Seebach næppe være blevet kanoniseret af Kirsten, Keld og Dario (samt, i producerboksen: fætter Sigurd og Fladmast). Han ville stadig stå i vores erindring som en hengemt orgelbokser med bourbon-ånde, og ville for alle under 20 kun have kulturel relevans i form af denne animerede .gif:
den jeg er
Du behøver ikke at sige undskyld. For du har gjort mig til den, jeg er.
* * *
Den groteske overrepræsentation af svenske komponister og sangere får mig til at tro, at der et sted i DR-komplekset sidder en producent og tilfredsstiller sig selv til gamle VHS-bånd af Carola Häggkvist. Eller muligvis Herreys. Jeg kigger på dig, Jan Lagermand Lundme.
* * *
Det musikalsk mest interessante nummer - nr. 6 - blev fuldstændig overskygget af Stine Kincks bare røv i en Beyoncé-knockoff-gymnastikdragt. Det var sgu en skam. Kan vi ikke genbruge beatet? Jeg tror ikke Sugababes har noget at lave for tiden.
* * *
DRs lørdags-primetime havde flere tekstningsfejl end tirsdag formiddags sendeflade på Tv3 Puls. Inklusive fejlstavningen af ordet "friend" i vinderbandets navn under sms-afstemningen.
* * *
Vindersangen var øjensynlig komponeret af en frysetørret Sonja Oppenhagen.
Næstyderst til højre. Hvor dybt Vicki Hackel er faldet.
* * *
Jeg kunne lytte til Martin Bryggman citere Søren Rasted i dagevis. In fact: "Fire I Gulvet" bliver navnet på mit splinternye Anne Noa-tribute band. Hvis bare jeg kan finde en arbejdsløs Århusbaseret blondine, der ikke skal noget i den nærmeste fremtid og tilsyneladende er tilfreds med uendeligt lidt...
* * *
Little known fact: Bent Fabricius-Bjerre får skiftet alt sit blod seks gange i døgnet. Det specialimporteres fra gadebørn i Sao Paolo. Stolen, han slumrede i, dublerer som dialyseapparat.
* * *
Der er meget snak om, at vindersangen "A New Tomorrow" skulle være et plagiat af Andreas Johnsons "Sing for Me" fra 2006.
Men hele lortet er jo planket fra The Monkees "Daydream Believer" fra 1967.
Vinderbandet "A freind in London" [sic]. Bemærk Kevin Spacey med Beatleshår yderst til højre. Top venstre: Ted Bundys misundelige lillebror.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar