Søndagsgif

Fundet på http://chrull.tumblr.com/

Travlhed = dovne links.

Tak til Stine, som jeg formoder sover sådan hver nat.

Not a girl, not yet a woman

Hvis man tænder for en given radiokanal i april 2012, er oddsene, at man enten rammer noget Lukas Graham-overfraseret vokalmasturbatorisk pjank, eller Madonnas Give Me All Your Luvin'. Begge dele er ca. lige skidt for mine øregange, men i det mindste forsøger Lukas Graham at synge ord, sat sammen til sætninger, som danner mening. 

Banal mening om de problemer, som kun kvalificerer som sådanne, når man er først i tyverne, men alligevel.

Madonna, derimod - ikonet Madonna, som på linje med John Lennon, Michael Jackson og Bob Dylan er unikke kunstnere uden sidestykke eller paralleler, og som nævnes som forbillede for hver eneste kvindelig kunstner, der nogensinde er blevet spurgt... Madonna? Hun bidrager til diskursen med perler som følgende:

Don’t play the stupid game
Cause I’m a different kind of girl
Every record sounds the same
You’ve got to step into my world

Madonna? Ikke nok med, at nummeret er aldeles prepubertært og forsøger at kuppe målgrupper, som Rebecca Black rynker på næsen over (mens hun nævner Madonna som forbillede). 

Men Madonna? Du er 53 år gammel.
Du har for stedse mistet retten til at referere til dig selv som "girl". 

Og det var ikke i går, det skete.

Som absolut fucking minimum forlanger jeg, at du bruger ordet "woman" om dig selv. Du, Madonna, som i årevis var third wave-feministernes yndlingsikon og uagtsomme bannerfører. Du, som med benhård vilje, forretningssans og det sikreste trendkompas, moderniteten endnu har set, gjorde os i tvivl om, hvorvidt du LUREDE trenden eller SATTE den. Madonna og popmusikikalsk udvikling var som hønen og ægget, så på forkant var du. Du var så skide sej. Og nu er du bare overhovedet ikke sej, og en af grundene er for mig, at du ikke står ved din alder, din livserfaring, din snuhed og fucking voksne identitet.

Madonna, du er kvinde. På 53 år. Nu må det simpelthen stoppe.

Her er andre ord, der rimer på girl og/eller world, som jeg insisterer på, at du begynder at benytte dig af i din fremtidige digteriske aktivitet:

curled
earl
hurled
pearl
twirled
whirled
spit curl
unfurled

Specielt "hurled" synes jeg har potentiale til nogle uortodokse vendinger.

Hvis du kan holde dig fra digterpennen frem til medio august, hvor du fylder FIREHALVTREDS år, skal jeg nok sende dig en rimordbog.

I mellemtiden vil jeg gøre alt, der står i min magt, for at holde mig fra P3.

Central for navlepilleri præsenterer: Fundet i Bloggers statistik-funktionalitet

Denne uges søgeord, der har bragt flest læsere herhen: 

"luftgevær"

Runners up: 

"fucked up"'

"hipster steder"

"balkort skabelon"

"gamle damer store bryster" (!!) 

samt min evergreen: 

"somaliske pirater"

Denne uges mest refererende website: 

...et rumænsk baseret site, man ikke kan finde, der hedder www4.safe-vochecker.com 

(hvis det er noget farligt, linker linket til en url-checker, som ikke gjorde mig spor klogere)

Runners up:

En hel masse med indisk viagra.

Tak til "En Halv Humørtime"-komedie akademiet

Forklar mig lige, hvordan internettet fungerer? 

Jeg forstår det helt tydeligt ikke. Tak.

Læseglæde!

Joel Robinsons fotografier får mig til at ville grave mig dybt ned i en lænestol, sætte et kaffedrop i armen og forsvinde ind i den uskyldsrene læsefryd, jeg først fik ødelagt af et litteraturstudium, og siden passivt fravalgte til fordel for internettets glæder og/eller elendigheder. Tilpas ironisk, at jeg fucking blogger om lysten til at læse?

Via BrainPickings.org

Fundet blandt kladderne: billeder, der gjorde mig glad.

Min svømmetur blandt bloggers vraggods fortsætter. Se bare her, hvilke fine, fine enfoldigheder, jeg har villet dele med dig, kære læser, og gæt, hvor mange af dem, der har været baggrundstapet på et af mine 4000 elektroniske data-behandlings-apparater.

Svaret er: et af dem. :(

China Miéville er vred og jeg elsker ham for det.

China Miéville er, som nedenstående billede antyder, en helvedeskarl, hvis lige den litterære verden ikke har set siden St. Ernest Heminway ham selv. 

Foruden rugged good looks og et oevre der spænder over alle aspekter af det fantastiske og unheimliche, har Monsigneur Miéville en Ph.D. i statskundskab, er en af få tilbageværende britiske erklærede socialister, og er fhv. rollespiller med en raging hate-on for alt, der er Tolkien og Harry Potter, som han anser for krypto-aristokratisk litterær hakkelse.

Han er, med andre ord, our kind of people. 

Jeg så ham live til litteraturmesse i London i 2009 og han skuffede ikke, med selvironi, overskud og en sproglig intelligens, man næsten kunne række ud og røre ved (nævnte jeg rugged good looks?) 


Jeg har et lille, men uomtvisteligt mancrush på ham, og nu har han skrevet en politisk, indædt kærlighedserklæring til London. Læs den, eller vi er ikke venner længere. Just sayin'.

London's Overthrow

Fundet i kladderne: Tank Girl-Leia-mashup

Blogger har fået nyt redigeringsprogram. I det kan man med lethed finde alle sine gamle kladder og ting, man lukkede ned, fordi det var... besværligt, eller tidskrævende, eller for dumt, eller man var begyndt at lave et blogindlæg i arbejdstiden og så kom der en masse kolleger stavrende og krævede en masse urimeligheder, såsom at man passede sit job, og så blev det hele til vraggods.

Men nu fandt jeg det igen. Fedt, hva?

Hvaba?

wat