Endnu et i rækken af argumenter for, at jeg er retarderet.

I dag smækkede jeg mig ude. På vej ud for at købe fastelavnsboller til en spontan eftermiddagsgæst.

Lidt fortravlet svingede jeg mig ud af døren med det, frisørerne kalder "bounce" i min gangart. To skridt nede af trappen kommer den svimlende tvivl. Glemte... jeg... mon...?

Og jo, måtte jeg konstatere. Jeg glemte. Jeg glemte mon.

Hvad mere er, jeg har for nylig taget 80% af et tiltag til at foregribe denne kosmiske pissen i mit livs Sangria-kande. Hør så godt efter, Alanis:

På bordet, hvor mine nøgler var placeret, lå også tre ekstranøgler, som jeg har fået lavet for ikke fjorten dage siden med hensigten at de skulle fordeles mellem naboer og sindrige, sågar snu gemmesteder så jeg, i tilfælde af, at jeg smækkede mig ude, ikke behøvede at ringe efter en låsesmed.

"..."

Så jeg ringede efter en låsesmed og ventede som en idiot i opgangen, nikkende smal-læbet til forbipasserende mennesker. Som kan se på mit ansigtsudtryk at ja, jeg er klinisk idiot, og jeg ved det, og der er er ingen menneskelig garanti for, at dette ikke sker igen i morgen.

Mønstergenkendelse? Erfaringstilegnelse? To byer lidt udenfor Minsk.

Det kostede 600 kr. Låsesmeden prøvede at muntre mig op med en Kai Løvring-reference, han regnede for en evergreen, men jeg forstod den ikke. Han smilede gennem rådne tænder og gik sin vej, med mine 600 kr.

600 kr, som jeg, ifølge dette link kunne få MASSER af hvid mode i foråret 2011 for. Hvid mode jeg nu aldrig får adgang til! Og lad os nu være ærlige, hvid mode er tidløs!

Her fra 1998.

Bonusbillede: Hvis man søger på "Hvad kan jeg få for 600 kr?" på Google, får man dette billede:

...Så hellere komme tilbage ind i min lejlighed.