Løse observationer fra Dansk Melodi Grand Prix 2012

En halv time inde i programmet får jeg tændt for net-tv, og konstaterer med stor fornøjelse, at jeg har misset tre sange (jeg må fange dem ved resumeet) og introduktionen til en alt for bred kavalergang på den ene vært ("Donna Martin Graduates!") og ham der Emil, der er mega-nøje med at offentligt underminere sin seksuelle identitet, samtidig med at han er ca. så maskulin som en Ken-dukke. [Indsæt joke om tilsvarende mængde testikler her.]

* * *

Sang 4's såkaldte artist, en gut ved navn Kenneth, er helt tydeligt Dolph Lundgrens misundelige østjyske fætter. Det er pissegodt.

"Я одержу победу для себя! Для себя!"

("I win for me! For me!!")

* * *

Sang 5, "Overflow": Albino-sangerinden udbrister kækt "Danmark! Jeg har brug for jer!" som en slags anæmisk version af Natasja, minus alt det, der gjorde Natasja balls-out-awesome.

Kort rant: publikumsafstemninger er det værste, der er sket for musikkonkurrencer på tv, for det handler ikke længere om kompetence, men om sympati for kunstneren, en trend der startede tilbage med Popstars og kun er blevet værre år efter år. Snehvide træder på min grænse ved at tydeliggøre dette.

Kunne vi blive enige om at musikken skal leveres FØR vi begynder at angle efter publikums stemmer? Eller snakker om at vi er blevet drillet med vores hvalpefedt, eller vores hus på Færøerne er blevet dumpet? Kunne vi synge lidt FØR vi gør det?

(som altid klandrer jeg Jan Lagermand Lundme for alt, der er galt med underholdningsbranchen anno 2012.)

* * *

Sang 6: Whoa, dobbeltflygel! Men ret sløjt udnyttet; hvor er Pallesen-Pilmark, når man har brug for dem?

"De har taget vores flygler. Bitches."

* * *

Sang 7: Hende, der ikke er Saseline, laver et eller andet generisk dubsteb, en "ny genre i dansk melodi grand prix". Som altid kommer såkaldt nye genrer først ind i Grand Prix-kampen 4 år efter, det er udråbt til mainstream på P3 - hvilket igen er 2 år efter, hipsterne har opgivet at støtte projektet, men stadig ca 5 år før JEG har vænnet mig nok til soundet til at synes, det sgudda lyder meget godt.

* * *

HOLY SHIT, Sonja Oppenhagens frysetørrede mumie er hos os igen!! Hun kalder sig Lise Cabble nu, men tag ikke fejl. Hjemmesiden, hun boltrer sig på, hedder goodsongs.dk, men sang nr. 8 - "Universe" understøtter ikke denne autotitulering det ringeste.

Sangerinden er til gengæld meget nuttet på den kalveknæede måde, man kun kan tilgives for, når man er 17 år og lige er blevet opdaget i øvelokalet på sin efterskole.

* * *

Fuck hvor er det i grunden dejligt at slippe for Liselleri Rønne og Felix Smith i år. Selv årets værtspar (som såvidt jeg kan se består af 62% ftalater) er mere tiltalende selskab.

Ifølge Google Image Search er dette en ftalat. Ftalaten Trixie.

* * *

Hov, nu sker der noget jeg kan lide. Med Politbureauets aflagte kasket og et kækt midthalvfemser-guitarnummer, der kanaliserer både KT Tunstall og Natalie Imbruglia, fanger sang nr 9 "Should have known better" min ungdoms sorgløshed. Jeg er på, som den fucking popdreng jeg er.

(Forsangerens tatoveringer ligner sådan nogle, der ikke går af, når jeg slikker på dem. Det kan jeg også godt lide. Douze Points.)

* * *

Christian Brøns?? Kan han spille andet end Hotel California? Han har i hvert fald fået sig et tungt underansigt, og det har nok krævet målrettet indsats siden sidst, han var relevant i populærkulturen, umiddelbart efter 9/11. Props.

Ved synet af Brøns-face smækker ca 35 storkøbenhavnske morgenværtshus-ejere næven i disken og råber "Ham der skylder mig 3400 kr! Jeg tænkte fandeme nok, han ikke var død!"

* * *

VI HAR KUN 50% AF STEMMERNE?? The outrage!!

...jeg har slet ikke nogen procent af stemmerne.

* * *

Resumé fra resumeet:

Sang 1 synger falsk og er åndssvag. The Matrix-set designet er ikke retro endnu. Det er bare kedeligt og done to death.

Sang 2 forsvandt i et streaming-hak på dr.dk. Var den god?

Sang 3 ville ønske, hun var Katie Perry, but she most certainly ain't.

Sang 4: Hvor er den drengs øjenbryn?? "I must break you" - sig det, Kenneth. SIG DET!!

* * *

MGP-indslaget er mere velproduceret og sympatisk end halvdelen af de faktiske deltagere. Nummeret minder mig om noget, Poul Kjøllers Zombie kunne have lavet, hvis han havde teamet op med noget fra Rasted-klanen.

...Eller noget, der kom ud af Gunvor Bjerres iPod, da Skynet went live.

"It becomes self-aware at 2:14 a.m. Eastern time, August 29th. In a panic, they try to pull the plug."

* * *

Og finalisterne udråbes:

- Matrixfyr

- Christian Brøns' fjerde hage

og

- Politbureau og eftf.

Jeg rummer, jeg anerkender, jeg kan kun lide det sidste nummer.

* * *

Sang nummer 1 får jeg nu lejlighed til at se for alvor. Jesper-fra-x-faktor starter med at, i bedste Elisabeth Friis-stil mime, at han spiller på et flygel, og rejser sig så op til håndholdt, mens flygelet fortsætter gennemtrængende i tracket nedenunder. Muligvis en hyldest til afdøde Anders Frandsen, som var røvgod til netop dette fine bugtalertrick.

Nummeret er vildt ligegyldigt og det grønne lysshow er mindre Matrix ved gensyn, og mere et impromptu rave party i House Slytherin. ...Ikke at det ikke lyder som en sindssygt god fest.

* * *

Jeg har ingen nye observationer ved gensynet af de andre numre og prioriterer at zappe over på DR2, som netop afrunder en kavalkade om rædsomme drukneulykker, en af få ting i tilværelsen, der kan få mig til at smile.

Hehehe.

* * *

Okay, det running gag med Emils instrument-ekvilibrisme... var det ikke allerede irriterende, da Thomas Eje tog det til Las Vegas i 2006 og brændte det ned til grunden?

* * *

Hvad fanden, har de nu støvet violinmusen Ryback af? Og så fyrer han Brdr. Olsen og andre vilkårlige skandinaviske numre af? Jan Lagermand Lundme, få så næsen ud af coke-fadet i VIP-loungen, det her må bringes under kontrol!

* * *

De udenlandske stemmer foretrækker Jesper Whatshisface.

De danske foretrækker "Should've known better" med Soluna Something-something.

Christian Brøns er der ingen, der kan lide.

Alt er godt.

* * *

"A Friend In London" lyder stadig nøjagtig som The Monkees. Gæstestjerne Howie D. - ham fra Backstreet Boys, der blev valgt sidst af autoophuggerne, da projekt BB ophørte - tilfører ikke noget som helst.

Men han har jo engang været med til noget succesrigt!

Jeg kan se redaktionsmødet for mig: "Hvilken kendis med appeal til kvinder på 28 kan vi få for en flybillet og en lapdance fra Julie Zangenberg? Hvem har hendes nummer? Jaja, en af gangen."

Hold. Nu. Kæft. Hvor er vi provinsielle i det her land.

* * *

Alle mand på scenen til Eurovisions-fanfaren. Og nedtælling i klassisk musikpopularitets-stil. HVORFOR SKAL VI SE PÅ DEM, DER TABER, MENS DE TABER, JAN LAGERMAND LUNDME??

Denne mand er Antikrist. Mærk jer mine ord.

* * *

Holy shit, dem jeg holdt med, vandt. Det sker aldrig. Hvem har snydt på vægten?

"Den er moderne!" udbrister Soluna Samay om sin sang, i euforisk rus ovenpå sin udråbte sejr. Moderne, Soluna? Nej. Den er velkendt, velproduceret, veludført og tryg. Moderne er den ikke. Den kunne have været et radiohit på P3, da du var ca. 6 år gammel.

4 år før, jeg begyndte at lytte til det.

* * *

Læg mærke til Remee i baggrunden. Man VED bare, han har et komplet udfyldt balkort til efterfesten i sin hattepuld, med ordet "dans" streget ud, og "knep" skrevet ind med barnlig håndskrift.

"Vandt du ikke? Det er jeg sgu ked af at høre, du var ellers super god. ...Hey, jeg tror du optræder på det her kort."

* * *

Der er stadig drukneulykker på DR2. Det sner udenfor mit vindue.

Tak for i aften.