"Boot Camp" er måske så misvisende en titel, som det kan blive. Dommerne LÆRER dem jo ikke noget. De tager bare en runde mere af det samme lort som de gjorde under auditions. En lidt finere grovsortering, som når jeg først sorterer alle mine gule legoklodser fra den store bunke, og så sorterer firerne fra til ammunition i min elastikkatapult.
Ja, jeg er single, hvorfor spørger du?
* * *
"I brevet der stod, at hun var blevet træt af ...min forstoppede mimik og mine tætsiddende øjne. Jo tak, jeg synes det gik fint. Om jeg har penge med til taxa? Nej, jeg er blevet kørt herhen af den af mine venner, der ikke har fået taget kørekortet."
* * *
Birger er en mand af verden. Han har været rundt om blokken adskillige gange. Bla. har han været nede og stjæle et peruviansk fløjtebands skiftetøj og tandhygiejne.
"¡Viva la Revolución!"
* * *
"Double Trouble" er rimelig old school. På samme måde som min farmor og farfars kortklub og flagforening på en villavej i Skanderborg N var det. Komplet med Fernet Menta og at smide skoene, når safterne steg. I min farmor.
* * *
Ida med tandbøjlen er decideret bedårende. Jeg frygter bare, at bøjlen er som Samsons hår; når de tager den af hende forsvinder hendes kræfter og stemme, og hendes guitar bliver til et græskar. Et stort, mørt, Cutfather-lignende græskar.
* * *
Hende der den 34-årige Sidsel, der tudende fremsnøvler, at det betyder SÅ meget for hende at komme med, ikke? Hun skal fratages en eller anden form for kompetence, snart. Som 34-årig MÅ det ikke være "vigtigt" at komme med i x-faktor. Som 34-årig er der to gyldige grunde til at søge at komme med i x-faktor: et væddemål, og et rigtig gustent, livstruende væddemål.
* * *
Er der en bestemt "drag-lignende kvindelig vokalist"-kvote, der skal opfyldes? Kristel fra Færøerne og blondinen fra Copyright ligner begge nogle meget usunde temafester, drengene fra matematiker-parallelklassen lavede på mit gymnasium. Og det var i halvfemserne, hvor ingen af os kunne kende forskel på kønnene, og det vil jeg gerne undskylde overfor Torben fra X-klassen for.
* * *
Nu henter Cutfather Skuffede Sidsel tilbage ind i spillet. Underlæben bævrer, sms-fingeren dirrer. Det er skidegodt fjernsyn, og med "skidegodt" mener jeg "lunken" og med fjernsyn mener jeg "en dement papegøjes afføring."
"Jeg er en papegøje fra... hvor fanden var det nu. Tryk lige på mit morfindrop."
* * *
"Nu er der kun EN tilbage på holdet, der kommer videre." Ja, men det er jo tæller uden nævner, speakerfyr. Vi ved ikke hvor mange hold, der er i alt, hvem der er på holdet eller hvad den kvantificering betyder i den overordnede sammenhæng.
"I denne mængde, som er en del af en større mængde, er der nu kun een del af mængden, der forbliver i den større mængde. "
"I denne mængde, som er en del af en større mængde, er der nu kun een del af mængden, der forbliver i den større mængde. "
Fucking spændende, speakerfyr. Fucking. Spændende.
* * *
Liselleri Rønne ville være en fin sportsjournalist: "Nu blev du så sendt hjem. Hvordan føles det?" "Det føles fuck nederen." "Aha, aha. Ser man det. Puhada. Over til studiet."
* * *
Faktisk er det Liselleris elendige lod at forsøge at overøse en i grunden ret uspændende situation med superlativer, så det hele virker lidt mere spændende, end det er. Lidt som ham der pumper vand og farvestof i en såkaldt naturmarineret hamburgerryg.
"Mmmmm."
* * *
En kedelig bivirkning ved at blive ældre er, at man ser sin ungdoms tv-crushes ældes uden ynde. Specifikt tænker jeg på Lise Rønne, der var SÅ sød for 10 år siden. Nu ligner hun Skeletors manierede lillesøster.
* * *
Birger er en FANDENS karl. En fandens, sågar en HELVEDES karl, og hvis han var min bedstefar ville jeg få ham lamineret og tage ham med i byen fire gange om året.
"Bord til to. Ja, det er min laminerede bedstefar, Birger fra X-faktor. Lad bare flasken stå."
"Okay, Farmor, du må også komme med."
* * *
Og i anden udskillelse bekender dommerne så personlighedskulør.
Pernille, den evige pædagog, rummer og anerkender hver eneste af de små smølfer i samtale og fesen empati, og vil ikke spille spillet. Raser mod systemet. Hvor er det synd for Pernille, at hun lønnes i den sekscifrede klasse for at træffe vanskelige valg for åben skærm. Mit hjerte bløder.
Cutfather lader dem allesammen synge igen og smider dem ud på baggrund af den ekstra runde. Venlig, sober, og en lille smule personlighedsløs. Uden det larmende grin er jeg ikke sikker på, jeg kunne skelne ham fra vores IT-mand på arbejde.
Blachman kaster folk ud i en rask gang poetry slam/mavefornemmelsels-forhindringsløb, som forvirrer og frustrerer og reproducerer myten om Blachman som hørende hjemme på en anden planet.
* * *
Fuck dig, Jan Lagermand Lundme. Du får min værste karakter, en skamløs, rasende billardkugle.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar